Om Coop

Vi er en del af Coop, som er ejet af 1,8 millioner danskere. Siden de første brugsforeninger, har vi altid arbejdet for løsninger, der giver mening for de danske forbrugere. Dengang gjorde vi gode købmandsvarer tilgængelige for de mange, og medlemmerne delte overskuddet. Sådan er det stadig.

Vi synes, at det giver mening at give danskerne mad, som samler familien og smager af noget. Det giver mening at sige nej til skadelige kemikalier, som er dårlige for både mennesker og planet. Det giver mening at gemme tobakken væk, så færre fristes til at ryge. Det giver mening at hjælpe danskerne til at få mere tid ved at gøre det nemmere og smartere at handle. Og det giver mening at minimere brugen af plastik, der ikke kan nedbrydes i naturen.

Hvis du ikke allerede er medlem – og dermed medejer af Coop – kan du blive det her

MADMANIFEST
I Coop har vi en vision om at sætte det gode måltid, den gode vare, og de gode valg på dagsordenen. Madmanifestet er vores seks løfter til at indfri visionen. Coop & Co. Sammen om bedre mad

Coop & Co. er skabt af kærlighed til god mad, og bygger på en filosofi om at alle os, der elsker mad sammen kan gøre en forskel.

Vi vil sætte mere smag på din hverdag
Du skal have madglæde, smag og nydelse – også på en helt almindelig onsdag. Du skal kunne finde flere varer på hylderne med respekt for god madkvalitet.

Vi vil give dig flere gode madoplevelser
Mad og måltider er indbegrebet af fællesskab, samvær og nærvær. Coop vil bidrage og inspirere til at skabe madglæde i dit køkken.

Vi vil gøre økologi til hvermandseje
Danmark skal være verdensmester i økologi. I Coop vil vi støtte økologiske producenter for at tilbyde dig et større udvalg af økologiske varer, der er til at betale.

Vi vil gøre det sundere for dig at leve nemt
Du skal også have god og sund mad, når det skal gå stærkt. Derfor vil vi i Coop udvikle flere måltidsløsninger, der gør det sundere for dig at leve nemt.

Du skal have at vide hvad du spiser
Du skal have mad, der både smager godt og giver god smag i munden. Vi vil give dig flere varer, som er skabt under ordentlige forhold og er baseret på omtanke for mennesker, dyr og miljø.

Vi vil give dig lokale råvarer
Danmark er et landbrugsland med en mangfoldighed af fantastiske fødevarer og spændende sæsoner. I Coop vil vi støtte dansk fødevareproduktion og tilbyde dig flere lokale varer.