Pastinak

Pastinakken er en hvid-brunlig rod, som til forveksling ligner persilleroden. Planten stammer oprindeligt fra Sydeuropa, hvor den har indgået i hverdagskost i flere tusinde år. Den oprindelige plantes rod er dog mindre og indeholder derfor mindre mad pr plante. Den spiselige pastinak som vi kender i Danmark, er en forædlet art, der har en større rod, som gør den meget spisevenlig. Pastinak har en sød smag, der passer godt sammen med andre rodfrugter og som mos. Smagen kan variere fra sød til skarp/stærk og har en nøddeagtig note. Det menes, at pastinakken første gang blev importeret til Danmark for at blive brugt som foderplante til dyr, i 1600-1700-tallet.

Er pastinak giftig?

Pastinak findes i 2 overordnede varianter. Den spiselige version som vi kender fra supermarkederne og køkkenhaven samt den vildtvoksende variant. Den spiselige pastinak har en større rod og giver derfor mere mad pr plante, og så er den ikke så giftig, som den vilde pastinakplante. Ja – vilde pastinakplanter er faktisk giftige. Saften fra plantens blomster, stilk og blade indeholder nemlig gift, som angriber huden. I kombination med sollys kan giften give vabler og udslæt på huden. Den vilde variant af pastinak vokser op til 180cm op i luften og kan genkendes på sine gulgrønne blomster. Den lækre rodfrugt er da også i familie med den frygtede bjørneklo, hvorfor det måske ikke er så mærkeligt, at den er giftig.

Pastinak næringsindhold

Næringsindhold pr 100 gram Pastinak:

Kalorier: 75

Fedt: 0,3 g

Kulhydrater: 18 g

Kostfibre: 4,9 g

Protein: 1,2 g

Mineraler og vitaminer i pastinak

Pastinak indeholder en hel del C-vitamin, men også vitamin B6, kalium, magnesium og jern.

Pastinak anvendelse

Pastinakken er en af de rodfrugter, som virkelig får fat i de danske køkkener i efteråret. Den kan tilberedes på et væld af forskellige måder, men mange foretrækker at bage den sammen med andre rodfrugter. Og bagte stykker af pastinak, bagt med krydderurter og olivenolie, er da også en hel fantastisk tilbehør til efterårsretterne. Men der er selvfølgelig flere måder at bruge pastinak på. Herunder har vi samlet et par opskrifter som du kan lade dig inspirere af.

 

Den typiske og super lækre tilberedning af pastinak i ovn:

Ovnbagte rodfrugter med citron og rosmarin

Pastinak som lækkert tilbehør, til en sand dansk klassiker

Flæskesteg med æblekompot og bagte pastinakker

Brug pastinakken som smagsgiver i en suppe, hvor spinat og laks er i fokus:

Spinatsuppe med dampet laks og pastinak

Har du nogensinde prøvet pastinakbrød? – Det burde du!

Pastinakbrød

Vidste du?

Den vilde pastinakvariant er faktisk en invasiv art i den danske natur. Planten fortrænger andre arter og begrænser biodiversiteten i dansk natur. Ifølge miljøministeriet, bør den derfor bekæmpes.

Køb pastinakker i Kvickly

Pastinakken er en af de rodfrugter, som vi er meget glade for i Danmark, og det er der gode grunde til. Den sunde og lækre rodfrugt giver nemlig en fantastisk smag, uanset om den bliver bagt eller brugt i en gryderet. Hvis du planlægger at servere et lækkert fad med bagte rodfrugter, eller måske vil prøve dig med et pastinakbrød, så husk, at du i Kvickly kan købe både almindelige og økologiske pastinakker året rundt. Find din nærmeste butik her, og kom forbi og se vores udvalg af lækre, sunde grøntsager. Hvis du leder efter et godt tilbud og gode priser på dagligvarer, så kan du se tilbudsavisen her.

FAQ om pastinakker

Er pastinakken giftig?

Vild pastinak, som også vokser i den danske natur, er i giftig. Vild pastinak er nemlig i familie med bjørneklo og kan give udslæt og vabler, som ligner forbrændinger. Det er dog vigtigt at pointere, at den spiselige rodfrugt, der også kaldes pastinak, er sikker at spise, og den er endda enormt velsmagende.

Hvordan smager pastinak?

Pastinak har som regel en sødlig og nøddeagtig smag, men kan også blive lidt skarp og stærk i smagen. Den minder om persillerod og knoldselleri.

Hvornår er pastinak i sæson?

Pastinak høstes fra midten af september frem til helt ind i vinterperioden. Pastinak kan nemlig sagtens klare sig i de kolde måneder, og høsttidspunktet afgøres nærmere af ønsket til størrelse og smag.

Hvordan anvendes pastinak?

Pastinak bruges på mange måder, men typisk på samme måde som andre rodfrugter ved bagning i ovn, i gryderetter og supper eller som komponent i kartoffel- eller rodfrugtmos.