Logo
Den sommerfriske ananas
Den sommerfriske ananas

Ananas

Det der kendetegner en ananas, er både dens sjove udseende samt den lækre søde og syrlige smag. Ananas stammer oprindeligt fra Brasilien og er meget udbredt i Sydamerika, hvor den blev dyrket af indianerne. Navnet ananas betyder ”den uovertrufne frugt” på indiansk. Det siges, at ananassen kom til Europa på Columbus’ rejse tilbage i 1493.

 

Ananasplanten

Ananasplanten er en rosetplante med lange mørkegrønne og tornede blade, som kan blive op til en meter høj. I miden af rosetten vokser blomsterstanden, som senere udvikler sig til bær, og dernæst dannes frugten: ananas.

Hvordan vokser ananas?

Ananasplanten dyrkes i store dele af Sydamerika og over hele verden i tropiske og subtropiske omgivelser. Ananas er især dyrket i Brasilien, Costa Rica og på Fillippinerne.

Er jeg allergisk overfor ananas?

En ananas indeholder mange effektive næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som er godt for helbredet og immunforsvaret. Ananassen indeholder enzymet Bromelin, som er proteinspaltende, hvilket vil sige, at den nedbryder proteinerne i din mund, når du spiser den. Det er derfor mange oplever, at det kan svie i munden, efter at have spist ananas.

 

Find butik
Tilbudsavis