Logo
Den eksotiske og sjove litchi
Den eksotiske og sjove litchi

Litchi

Litchi er en frugt, som har været kendt og dyrket i Kina i mere end 2000 år. En kinesisk kejser var eftersigende så glad for sin hofdame, at han plantede litchi frugten udelukkende for at behage hende – deraf kommer navnet "kærlighedsfrugten”.

Litchi har en brunlig, læderagtig skal med små knopper. Under skallen findes et frø, som er omgivet af hvidt, nærmest transparent, frugtkød. Smagen er sød og syrlig.

Frugten er perfekt til desserter som f.eks. is eller frugtsalat. Den bruges også ofte sammen med stærk mad, hvor den har en god evne til at fjerne den brændende fornemmelse.

 

Hvordan spises litchi?

Hverken skal eller sten bør spises. Fjern skallen og åben efterfølgende frugten for at fjerne stenen. Spis derefter frugtkødet.

Hvor stammer litchi fra?

Litchi stammer fra Kina, men dyrkes i store dele af Asien samt USA, Australien, Sydafrika m.fl.

Hvornår er litchi i sæson?

Litchi importeres hele året rundt. Litchi dyrkes ikke i Danmark.

Find butik
Tilbudsavis