Logo
 Den smukke papaya
 Den smukke papaya

Papaya

Papayaen menes at komme fra Mexico, hvor den siden hen er blevet populær i især Indien og resten af Asien. Papayen bliver dyrket i troperne i Mexico, Brasilien og Østen. En moden papaya har en let og sød smag og en blød konsistens. Papayen indeholder, som i ananassen og kiwien, et enzym som spalter proteiner hvorfor du kan opleve, at det kradser lidt efter at have spist papaya.

 

Den grønne papaya

Papaya har en form som en helt almindelig melon. En papaya starter først med at være grøn, og når den modnes, bliver den mere gul-orange. Frugtkødet har gullige og rødlige nuancer. Herhjemme bliver en papaya ikke større end en stor pære og vejer ikke mere end et halvt kilo. I troperne, hvor den vokser, kan en papaya blive helt op til 9 kilo.

Hvordan spiser man papaya?

En papaya spises som enhver anden melon. Papayen halveres hvorefter kerner og skind fjernes - og så er den klar til at spises. Papayen kan nydes direkte, men er også rigtig god i smoothies og salater.

Find butik
Tilbudsavis