Logo
Den særlige rambutan
Den særlige rambutan

Rambutan

Rambutan er en populær frugt fra asien og spises af mange. Rambutanen går både under falsk litchi og kærlighedsfrugt og er oprindeligt fra Malaysia i Sydøstasien. I dag dyrkes den i store dele af Kina, Thailand, Indonesien, Indien og flere steder i Afrika og Latinamerika.

Frugten har fået navnet rambutan fra hårene på skallen. På malaysisk og indonesisk betyder rambut hår. Rambutan vokser på træer, som kan blive op til 25 meters højde, hvor de vokser i klaser med 5-20 frugter.

Rambutans udseende

Rambutanen er især kendt for sit sjove udseende med et barklignende væv med stikkende hår. Størrelsen på en rambutan er som en lille blomme. Den røde skal hænger fast i frugtkødet, og inde i frugtkødet er der et frø, som er kernen.

Rambutans smag

En rambutan har en sød og frisk smag. Den er perfekt til is og bruges også som pynt til f.eks. drinks, da den også smager bedst kold. Derudover kan rambutan også bruges til kompot og syltetøj. Rambutan indeholder flere vitaminer og mineraler, som er godt for helbredet. Rambutan er rig på både C-vitamin og A-Vitamin.

Find butik
Tilbudsavis