Kom i gang med at samle din nye cykel
Samlingen består hyppigst af: Styr, sadel, pedaler og evt. kurv. Derudover skal alle skruer, møtrikker samt støtteben efterspændes. Til samlingen af din nye cykel skal du bruge følgende værktøj:
- Unbrakonøgle 4, 5 og 6 mm
- Svensknøgle
- Cykelfedt
Montering af pedaler
Start med at fjerne papirbeskyttelsen på cyklens pedalarme, og smør derefter gevindet med fedt inden du monterer pedalerne.
Vær opmærksom på, at der findes en højre pedal mærket med et R (eller WR) og en venstre pedal mærket med et L (eller WL). Er dette ikke tilfældet eller er du i tvivl om hvilken pedal, der hører til hvilken side, bedes du henvende dig hos personalet i den butik, hvor du har købt cyklen.
Bemærk, at den venstre pedal skrues mod uret på venstre side af cyklen og med uret på højre side af cyklen. Montering af den forkerte pedal vil ødelægge gevindet i pedal-armen og kræve en dyr reparation.
Herunder kan du se et billede af højre og venstre pedal.


Skru den højre pedal mærket med R i cyklens højre pedalarm(den side hvor tandhjulet sidder). Pedalen skrues fast med uret. Anvend en 15 mm fastnøgle til at fastspænde pedalerne. Den venstre pedal mærket med L skrues i den venstre pedalarm (den side uden tandhjul). Pedalen skrues fast mod uret.
Vi anbefaler, at stelbeskyttelsen bliver på cyklen indtil cyklen er samlet, da du herved undgår ridser i lakken under samlingen, og at du samtidigt smører gevindet med fedt, inden du monterer det.
Montering af cykelkurv
Der findes flere forskellige kurve på Coops cykler. Nogle har beslag og andre monteres blot med skruer og møtrikker. Kurven monteres på den formonterede kurveholder på kronrøret – evt. med dertilhørende kurvebeslag, som findes i posen med manual, pedaler og værktøj.
Det aflange monteringspladebeslag sættes på indersiden af kurven og skruerne isættes ligeledes fra indersiden af kurven. En anden spændeskive og møtrik påsættes og spændes til på bagsiden af den formonterede kurveholder med en stjerneskruetrækker/umbraconøgle og en 8/10 mm fastnøgle. Kurvestiverne kan nu monteres på kurvens underside.
Det bøjede beslag sættes over kurvestiveren på undersiden af kurven, mens det afrundede flade spændeskivebeslag og skruerne isættes fra den indvendige side af kurven. Husk spændeskiver både indefra og udefra.
Husk at isætte skruerne fra indersiden af kurven, så du undgår skarpe kanter. Herunder ses et billede af kurvestativet.


Kurvestiverne monteres i gevindet på hjulakslen. Låseskiven med den lille split placeres tættest på forgaflen, efterfulgt af spændeskiven. Kurvestiverens øje sættes på og møtrikken spændes til. På nogle modeller er der støbt et ekstra øje på forgaflen, hvor kurvens stivere skal monteres.
Her ses et billede af kurvestativer på hjulakse.


Montering af forhjul
Hvis der skal monteres en fastmonteret forkurv på cyklen, sættes stiveren til kurven på aksen, inden forhjulet monteres. Til sidst sættes forbremsen sammen og justeres.
Du er nu nået til det punkt, hvor du kan fjerne stelbeskyttelsen og tage din nye cykel i brug. Ved anvendelse af Coops børnecykler er det vigtigt, at en voksen instruerer barnet i korrekt brug af cyklen.
Vi anbefaler, at du gennemlæser resten af guiden, så du er vel oplyst om indstillinger, vedligeholdelse, sikkerhed og lovkrav.
Indstilling af styr med almindelig frempind og justerbar frempind
Nogle cykler har justerbar frempind og vinklen af styret justeres ved at løsne sideboltene samt sikkerhedsbolten med plade, som findes på undersiden af vinklingsfrempinden. Styret sættes i den ønskede vinkel og sikkerhedsbolt med plade placeres korrekt og spændes.
Husk også at spænde efter ved sideboltene.


Du kan finde den fulde manual til din Mustang-cykel i Mustang-håndbogen.