Helt oppe i det nordvestlige Jylland ligger landsbyen Thise. Omkranset af Limfjordens vande på den naturskønne halvø Salling.

I landsbyen Thise finder du Thise Mejeri, som blev grundlagt i 1988 i et samarbejde mellem en mejerist og en mindre gruppe økologiske mælkeproducenter. Mejeriet er efterhånden blevet berømt over hele landet – ikke mindst for dets Vesterhavsost, Blå Kornblomst og Kloster-oste.

Altid økologisk mælk

Al produktion er stadig økologisk – og der er rigtig mange spændende produkter at vælge imellem. Mælk i alle afskygninger: fra gårdmælk, der er økologisk sødmælk med naturligt fedtindhold over mælk fra de lysebrune jerseykøer, fløde og fedtfattig kakaomælk med økologisk kakaopulver.

Økologisk ost i verdensklasse

Der er også massevis af oste af vælge imellem. Gule, blå, røgede… Det er også hér den efterhånden berømte Vesterhavsost kommer fra – den lækre, faste ost med den dybe smag og de små saltkrystaller. 
Blå Kornblomst – der er en blåskimmelost – er også ganske populær og kan ses på menukortet hos mange gode restauranter.

Hvis du nogensinde selv kommer forbi de kanter, er du for resten meget velkommen til at tage mejeriet i øjesyn selv. Thise Mejeri har nemlig også deres egen butik hvor du kan købe alle mejeriets forskellige oste- og mejeriprodukter