GoCook

GoCook er Coops madprogram for børn og unge og er en del af Coops arbejde med ansvarlighed, også kaldet CSR. Missionen med GoCook er at skabe en generation, der er bedre til at lave grøn mad end deres forældre. GoCook projektet består af flere aktiviteter. En stor del af aktiviteterne målretter sig grundskolen, men vi er også tilstede digitalt og på sociale medier og on tour i hele landet.GoCook Smagekassen

GoCook Smagekassen er Danmarks største skoleaktivitet for elever i 4.-7. klasse. Formålet er at give børn kompetencer og lyst til at tilberede og spise sund mad med grøntsager i sæson. GoCook Smagekassen er en gratis kasse med gratis råvarer til 24 elever, undervisningsmaterialer og opskriftshæfter, som læreren henter i den lokale Coop-butik. Smagekassen foregår hvert år i ugerne 43, 44 og 45 (lige efter efterårsferien).

GoCook Smagekassen kan bruges i flere fag. Fortrinsvis i madkundskab, men også ofte i faget natur/teknologi og andre naturfag og fagliglæsning i dansk.