Hej! Glem ikke at logge ind for at se dine personlige tilbud og bonussaldo.
Log ind eller bliv medlem her:
Hej! Glem ikke at logge ind for at se dine personlige tilbud og bonussaldo.
Log ind eller bliv medlem her:
Hej! Glem ikke at logge ind for at se dine personlige tilbud og bonussaldo.
Log ind eller bliv medlem her:
Irma har lige siden 1886 skabt masser af madglæde med kvalitetsvarer i særklasse. Vi har bedt kunderne stemme på deres Irma-favoritter, og det kommer nu dig til gode i SuperBrugsen og Kvickly.
Scroll dig igennem Irmas historie her på siden.
Irma udklækkes da Karen Marie Schepler sælger de første æg fra en lille kælderbutik i Ravnsborggade. På facaden står der blot: Smør & æg. Mælk & fløde. Og margarine.
Irma-pigen fødes, da arkitekt Sofus Greiffenbergs datter Else som tre-årig står model til bomærket.
Irmas første slogan bliver i 1912 lavet af den kun 16-årige Hilma Meyer.
Irma skilter med varens pris (usædvanligt for denne tid, her skulle man ellers spørge).
I 1936 tændes ét af Irmas vartegn; Irma-hønen! Den lægger cirka 1.112.580 æg om året. På tagene over Sortedams Doseringen - tæt ved den første Irma-butik, lægger den store neonhøne stadig friske Irmaæg den dag i dag.
Logoet med Irma-pigen bliver i 1942 redesignet af arkitekt Bent Mackesprang, men der er stadig tydelige referencer til det oprindelige. Nutidens Irma-pige har af Irmas egen grafiker, Connie Lyst, i 2003 fået en kortere kjole på og en mere rank og knejsende holdning.
Irma åbner i 1950 Danmarks første "selvbetjeningsbutik"
Irmas legendariske direktør (1951-1979) Børge Olsen, tager i 1953 til Brasilien efter den perfekte kop kaffe. Ladet med københavnsk postevand. Han hjemfører den nu klassiske Blå Irmakaffe.
På tærsklen til 70'erne introducerer Irma en løbende kunstudstilling på sine plastposer. For miljøet skyld ville man gerne inspirere kunderne til at bruge poserne flere gange.
Fra Præstetanker til hindbærtærte. Fra Maosko til kinakål. Irma har altid haft modet til at gå nye veje og introducere nyheder, hvor mange er blevet klassikere. De blå sko med hvide såler blev fundet i Tien Tsin i Kina - og hurtigt døbt Maosko. Resten er historie ...
I 1982 bliver Irma en del af FDB (nu Coop) - men stadig med samme ambition om at gøre sig umage.
Allerede i 1994 siger Irma "nej tak" til buræg i køledisken. Men et stort "ja tak" til dyrevelfærd og økologi. Fra 2016 bruges der heller ikke buræg i nogen af Irmas egne forarbejdede produkter.
I 2010 genfortolker en række designere Irma-kjolen.
Irma rydder i 2014 hylderne med de konventionelle citroner, så der kun er plads til de økologiske. Siden er gulerødderne og bananerne kommet med på vognen, så de kun fås med stort Ø i Irma.
Op mod jul i 2015 beslutter Irma kun at have ren, økologisk mel i poserne. Mel er jo ikke bare mel. Det er så grundlæggende for god, dansk mad og ikke mindst det daglige brød. Og kagerne.
I et unikt samarbejde med Dyrenes Beskyttelse vil Irma over de næste år få mange flere dyrevelfærdsprodukter på hylderne. Mad skal både smage godt og give god smag i munden.
I marts 2016 kunne Irma for andet år slå dørene op til Mad & Glæde i Øksnehallen. En begivenhed, som med mere end 90 madboder med alt det bedste fra Irmas hylder og 17.000 gæster, allerede er blevet en tradition for mange madglade københavnere.
Efter 137 år lukker Irma som butikskæde i Danmark. En række af butikkerne konverteres til andre kædeformater i Coop.
Et udvalg af Irma-produkter flytter ind på hylderne i SuperBrugsen, Coop, Kvickly og udvalgte Brugsen-butikker.
Irma-brandet lever dermed videre som premium-brand i Coop, og det gælder fortsat, at når der står Irma på en vare, lever den op til vores særlige krav til kvalitet og smag.
1886: Irmapigen udklækkes