Så er det grilltid!
Grillsæsonen byder på lækre retter med både salater, kartofler og kød i alle former og udskæringer på grillen. Men hvilke vine passer til grillmaden? Det skal være nogle, der kan stå imod det røde kød, røgsmagen og grillstriberne, der giver den lækre karamelliserede smag til kødet.
Fire sikre grillvine
Vi er gået igennem vinhylderne (og vinjunglen) og fundet et par sikre vindere, der går godt til en grillmenu med kød på. Vi har udvalgt fem bud på rødvine, der har både saft, kraft, sødme og fylde, som vil passe rigtig godt til kødet. Vinene kan du selvfølgelig finde på hylderne i din Kvickly.
Poeme Vineyards Grenache Syrah
Vi er i det varme solrige Sydfrankrig, hvor udelivet trives og tempoet bare er lidt mere mageligt. Her forstår de at producere fuldblods-rødvine med
lidt kant. Masser af solmoden frugt, flot afstemt af milde tanniner og et vidunderligt touch af krydderurter. Poeme Vineyards viser masser af moden
blomme og brombær, fulgt op af en lang og toastet finish. Det oplagte valg til grillede retter med både lyst og mørkt kød. En rund og lidt sødmefuld smag med masser af saft og kraft samt indsmigrende yoghurt- og eucalyptusnoter gør den perfekt til grillet kød, gerne med barbequemarinade.
La Mascota Malbec Primitivo di Manduria
Ikonisk signatur vin fra argentinske Santa Ana, høstet fra deres bedste vinmark i Cruz Piedra, Maipu i Mendoza. 15 måneder på egefad.
Fyldig og krydret smag med toner af mørke modne bær, let vanilje og lakrids. Perfekt vin til grillede retter og gerne de velkrydrede af slagsen.
Borgo del Mandorlo
Fremstillet på 100% primitivo-druer fra Salento-området i Apulien. Vinen har lagret 24 måneder, hvoraf 9 måneder er på egetræsfade. Farven er intens rubinrød. Duften og smagen er intens frugtig af svesker, modne kirsebær og tobak. Eftersmagen er behagelig lang med en krydret tone. Anbefales til grillede og stegte kødretter, vildt og hårde modne oste.
1000 Stories Zinfandel
Primært zinfandel men også lidt petit sirah og syrah. Vinen lagrer traditionelt på franske og amerikanske fade samt bourbonfade, hvilket bidrager med vanilje, tørrede urter og en antydning af karamel. Intens hindbær i næsen med sort peber og et strejf af nelliker og tørrede urter. Munden fyldes med modne tanniner, store mørke og røde frugter efterfulgt af en bred vifte af krydderier. Vinen afsluttes med et strejf af varme. Det er en vin som er oplagt til mad fra grill og generelt rødt kød.
Kom forbi og spørg vinafdelingen i din lokale Kvickly og få endnu mere inspiration med hjem. Du kan også se denne uges vintilbud lige her.