Coops cykler er testet rigtig, rigtig mange gange før de får lov til at komme i produktion og blive sluppet fri på landevejene.
Cykler der holder til daglig slid og brug
Flere dele på Coops Mustang-cykler er blevet testet mindst 100.000 gange af maskiner, der hiver, støder, trykker og hopper på cyklerne. Det sikrer, at cyklen kan holde til dagligt slid. Bremserne testes i både tørt og vådt miljø, så cyklen bremser i al slags vejr. Cyklen må heller ikke bremse alt for hårdt, da det kan være farligt.
Mere end 40 krævende test
Coop har indgået samarbejde med sine leverandører for at sikre, at cyklerne kan leve op til de ekstra høje krav, så alle Mustang-cykler overholder både de danske krav om sikkerhed for cykler og en række frivillige sikkerhedsstandarder, som gælder i EU. Siden 2007 har Coop samarbejdet med ForbrugerLab, der løbende besøger fabrikkerne for at kontrollere, at de har de nødvendige kompetencer, udstyr, tests med mere, der opfylder de europæiske sikkerhedsstandarder.
Frihed på cykelstien
Så sæt dig trygt op på en cykel fra Mustang og mærk modstanden fra pedalerne, vinden i håret og den lille følelse af frihed, der følger med, mens du suser afsted på cykelstien.