Den rigtige sadelhøjde sikrer komfort og sikkerhed

Tip:

Der er mange gode grunde til at bruge lidt tid på at justere din sadelhøjde til den helt rigtige position

Dels skåner du dine knæ og dels har du den langt bedste balance og koordineringsevne på cyklen, når du sidder korrekt. Det betyder, at du kan slappe mere af og færdes sikrere i trafikken.

Og så bruger du væsentligt flere kræfter på at træde i pedalerne, hvis sadlen fx sidder for lavt. Så hvis du vil optimere dit energiforbrug på cyklen og gøre det så nemt for dig selv som muligt - også i modvind - så brug lidt tid på indstillingen af sadlen.

Det er faktisk ikke så svært: Når du sidder på cyklen, skal du med let bøjede ben kunne nå pedalen, når den er i laveste position. Hvis du vil være helt nøjagtig, så er en god tommelfingerregel at knæets vinkel skal være 25 grader.

Mangler du udstyr eller dele til din cykel? Kom forbi Kvickly og se det store udvalg af tilbehør cykler – Find din nærmeste butik her.

FAQ om cykelsadler

Hvilken sadel skal jeg bruge?

Hvilken sadeltype du bør bruge, afhænger af din cykel og køreteknik. Der findes forskellige sadler til mountainbikes, racercykler og bycykler. Derudover betyder det noget, hvor fremadlænet du sidder på cyklen. Som udgangspunkt skal sadlen være smallere, til ryttere der sidder fremadlænet på cyklen.

Hvilken cykelsadel passer til mig?

Den optimale sadel til dig er komfortabel at sidde på. Derudover er det vigtigt, at sadlen ikke forhindrer frit blodomløb.

Kan jeg selv skifte min cykelsadel?

Det er som regel let at skifte sadel på en cykel. Det kan være nødvendigt at have en unbraconøgle ved hånden, og så er det en god idé at smøre sadelpinden inden den monteres.