Blod på tøj kan fjernes nemt og effektivt

Alle kan være ude for at have fået blodpletter på enten tøjet eller sengetøjet. Hvad enten det er fra et lille uheld i køkkenet eller menstruationsblod på sengetøjet, så kan blod på tøj sagtens fjernes.

Blodpletter på tøj kan fjernes nemt, hvis du bruger de rigtige metoder. Disse metoder vil variere alt efter tøjets materiale. Her på siden guider vi dig til, hvordan du fjerner blod fra tøj. Du får råd til, hvordan du fjerner blod fra hvidt og farvet tøj.

Fjern blod fra farvet tøj

Har uheldet været ude, og har du fået blodpletter eller menstruationsblod på tøjet eller sengetøjet? Frygt ej – det er oftest meget ligetil at få fjernet blodpletter på tøj.

Den første vigtige regel du skal huske på, når du skal fjerne blodpletter på tøj, er at du altid skal vaske tøjet i koldt vand. Du må aldrig bruge varmt vand, da varmt vand gør det rigtigt vanskeligt at få fjernet blodpletterne fra tøjet.

Sådan fjerner du blod fra farvet tøj

Dette skal du bruge:

  • Svamp/klud
  • Glycerin/vaskemiddel
  • Vand

Start gerne med at skylle blodpletterne og skrub derefter det værste af med en svamp. Start med at skrubbe med tøjet på vrangen, og slut derefter af med at skrubbe på ydersiden.

Er pletterne vanskelige at fjerne, kan du med fordel prøve at bruge glycerin eller vaskemiddel på blodpletterne. Er stoffet lavet af silke eller uld og derfor ikke tåler vaskemiddel, kan du i stedet bruge salt.

Gentag behandlingen indtil pletterne er væk. Når blodpletten er fjernet, skal du vaske tøjet i vaskemaskinen.

Fjern blod fra hvidt tøj

Blodpletter på hvidt tøj kan være lidt vanskeligere at fjerne sammenlignet med farvet tøj. Det er dog ikke umuligt. For at fjerne blod på hvidt tøj, kan du gøre brug af oxalsyreopløsning. Denne syre er effektiv ved fjernelse af større områder og er et blegende middel.

Da det er et blegende middel, anbefales det derfor at benytte produktet et sted, hvor det tåles.

Dette skal du bruge:

  • 1 l varmt vand
  • 1 dl oxalsyre
  • Balje
  • Svamp/klud

Start med at blande 1 liter varmt vand med 1 dl oxalsyre. Dup på blodpletten og brug en svamp eller klud til at skrubbe det værste af. Gentag behandlingen indtil blodpletterne er fjernet, og afslut med en normal vask i vaskemaskinen.

I Kvickly finder du alt det, du skal bruge til at fjerne pletter på tøjet

Skal du til at fjerne pletter på tøjet? I Kvickly finder du miljøvenligt vaskemiddel samt glycerin og oxalsyre, som du kan bruge til at fjerne blodpletter med. Find din lokale Kvickly lige her. Tag også et kig på vores tilbudsavis for at finde ugens gode tilbud på f.eks. rengøringsmidler og mange andre varer.

 

FAQ om blod på tøj

 Kan blod komme af tøj?

Blod kan godt komme af tøj. Hvis det er en frisk blodplet, bør du så vidt muligt, handle hurtigt, da pletten vil være lettere at fjerne. Forsøg at fjerne så meget blod med koldt og rent vand på begge sider af stoffet. Blod nedbrydes og opløses lettest med kold vand.

Hvordan får man gammelt blod af tøj?

For at få gammelt blod af tøj skal du skylle blodpletten med koldt vand, og derefter skrubbe det værste af med en svamp. Hvis pletterne er vanskelige at fjerne, kan der bruges glycerin eller vaskemiddel på blodpletterne. Gentag ind til blodpletterne er væk.

Hvordan fjerner man blod på hvidt tøj?

For at fjerne blod på hvidt tøj, kan du gøre brug af oxalsyreopløsning – specielt hvis plettere er svære at fjerne. Bland 1. liter varmt vand med 1 dl oxalsyre. Dup herefter på blodpletten og brug en svamp eller klud til at skrubbe pletten væk.

Oxalsyreopløsning er et blegende middel og er derfor effektiv ved fjernelse af større områder.

Hvordan fjerner man blod på farvet tøj?

For at fjerne blod på farvet tøj kan du fordel benytte dig af koldt vand samt glycerin eller vaskemiddel. Skyld blodpletterne og skrub det værste af med en svamp. Start med at skrubbe tøjet på vrangen.

Er stoffet lavet af silke eller ud, og ikke tåler vaskemiddel kan du bruge salt i stedet for.