Nogle gange er det skønt med et godt glas vin, selvom det er en helt almindelig hverdag. En vin, der pepper hverdagsmaden op uden at koste en formue. Kvicklys dygtige vinekspert guider dig til de bedste fra vores hylder.

Let

  1. Viña Esmeralda er en hvidvin fremstillet af 85% Muscat og 15% Gewürztraminer. Smagen er frugtig, lidt kraftig, og har en snert af frugtsyre og -sødme. Kan drikkes både til forret, som aperitif og helt uden mad.

  2. Flaxbourne Sauvignon Blanc fra New Zealand er en intens, aromatisk hvidvin med en frisk, tør hvidvin med godt med citrus og syre. God til fiskeretter og skaldyr.

Medium

  1. Barbera d’Asti Villa Aurora er rødvin fremstillet af druer fra Piemonte. Smagen er behagelig frugtkrydret med toner af lakrids. God blød og lang eftersmag. En let, læskende rødvin med masser af frugt, der passer godt til grillede og stegte kødretter og gode oste.

  2. Palo Alto rødvin fra Chile Central Valley (65 % Cabernet Sauvignon, 25 % Carmenere, 10 % Shiraz) er en blød og behagelig rødvin. Tør, med fylde og afbalanceret med vanilje og røde bær kombineret med diskrete trænuancer. God til kraftige pastaretter som bolognese og lasagne.

Kraftig

  1. Pagus Bisano Ripasso kaldes også en”mini amarone”. En rødvin med masser af fedme, fylde, krydderi og en smule sødme. Passer godt til fx kraftige gryderetter, pastaretter, risotto og brændende kærlighed.

  2. Trivento Reserva Malbec er en rødvin med en skøn duft af kirsebær og hindbær samt et strejf af vanille og kokos fra dens tid på egefad. Den har en dejlig afbalanceret frugtsmag med let sødlige tanniner samt en fløjlsblød afslutning. Passer fx godt til lasagne, osobucco eller oksekød med grillede tomater med basilikum dressing.

Husk, at du altid kan tage fat i vineksperten i din lokale Kvickly og få de bedste anbefalinger til netop dine retter og præferencer.